Dieselgeneratoranlæg
Den mindste dieselgenerator, som vi leverer, er på kun 5 kVA. Derfra er der modeller og typer i alle størrelser og faconer op til de største generatoranlæg på omkring 3.500 kVA.
- dieselgeneratorløsninger -
Åbne diesel-generatoranlæg
Er der plads til en generator indendørs, for eksempel i en kælder, hvor eventuel støj ikke er til gene for nogen, kan man fordelagtigt placere et åbent generator-anlæg.
Det er økonomisk den billigste generatormulighed, men det kræver de rette omgivelsesforhold.
Canopy & high cube-anlæg
En kompakt canopy-løsning er ideel, hvor pladsmangel er et problem, samtidig med at der er nem og sikret adgang til anlægget og kontrolpanelet.
Canopyen er bygget omkring en solid stålramme, og skulle anlægget stå udendørs, er de robuste paneler sikret mod selv de værste vejrforhold. Desuden er der taget højde for at dæmpe lyden i canopyen.
Containerløsning
De større anlæg kan bygges og leveres i containere, der kan klare selv ekstreme omgivelsesforhold. Væggene lydisoleres således at lyden holdes til et minimum.
Skal anlægget (i canopy eller container) blende ind i miljøet, hvor det er placeret, kan det leveres i en kundespecificeret RAL-farve.
Alle anlæg styres via fjernovervågning.
- generatorstyring -
Opradering af generatorstyring
På ældre generatormodeller, hvor styringen ikke længere supporteres af producenten, kan vi tilbyde at opgradere generatorstyringen. Det vil sige at styringen kan opgraderes uafhængigt af generatoren.
Et nyt styringssystem giver et overskueligt overblik over generatorstatus, såvel som detaljeret datalogs, når dette er påkrævet. Observeres driftsproblemer udløses naturligvis en alarm.